Nyttig viden
Leveringstid
Produktionstiden for ordrer på 1-10 kviste ligger normalt mellem 3 og 6 uger. Ved større ordrer kontakt os for leveringstid.
Tegninger og udbudsmateriale
Produktionstegninger er inkluderet i prisen på dine kviste.
Der udføres én unik tegning på din specialfremstillede kvist. Denne tegning kan bl.a. bruges i udbudsmaterialer.
Ønsker at købe vores standardkviste, se da under download på det enkelte produkt.
Vinduer
Tagkviste leveres som standard uden vinduer.
Vi tilbyder gerne at levere vinduer færdigt monteret i dine kviste. Kontakt os da med info omkring den type vinduer du ønsker, og kvitterer vi med et tilbud.
Opmålingsassistance
Der kan tilvælges opmålingsassistance, som vi udfører i samarbejde med dig som kunde. Vi opmåler på adressen, laver produktionstegning og starter produktionen, når vi har en underskrift fra dig på det godkendte produkt.
Kontakt os for at aftale tid til opmålingassistance.
Forberedelse og konstruktion
Vores kviste laves altid til montage direkte på eksisterende taglægter. Dette gør vi, så det er lettest for dig som kunde, da det kræver et minimum af forberedelse inden montagen kan foretages.
Har din valgte kvist et bredere indvendigt lysningsmål, end du har afstand mellem dine spær på huset, kræver det, at du får lavet en udveksling i husets spær, eller nedjusterer bredden på dine kviste så det passer sammen. Her giver det god mening at gøre brug af vores opmålingsassistance og vores montage.
Transport, levering, kranarbejde
Vi har et godt samarbejde med et kranfirma, der varetager transport og kraning direkte til dit tag. Kontakt os for en pris på den løsning du ønsker at tilvælge.
Montage
Med årelang erfaring i montage af tagkviste kan det måske svare sig for dig, at overlade monteringen til vores samarbejdspartnere. De sørger for levering, montering og alt udvendigt arbejde er afsluttet til perfektion. Kontakt os for tilbud herom.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller andet, så skriv eller ring til os